Slide 1
Slide 2
Slide 3
Slide 4
Slide 5
  1. Søg

Den Rette Vin ApS

God vin er godt - den rette vin er bedre!

 

Det startede egentligt bare med, at vi var et par venner, der holder meget af vin - gerne god vin, ja - helst rigtig god vin. Over et par aftener formedes der sig en ide om, at starte op selv med import og salg af vin. Ikke nødvendigvis det store sortiment, men snarere prøve at finde en håndfuld eller to gode og stabile vinhuse. Selskabsformen ApS blev valgt og vi startede op i april '09 med undertegnede som ansvarlig for den daglige drift. Vi startede i Italien, men var åbne for alle muligheder. Det gik overraskende hurtigt at finde det første vinhus - og som perler på en snor kom to - tre andre hurtigt med. Så fandt vi et vinhus i Sydtyskland (der udover dejlige hvide vine også mestrer nogle rigtig fine rødvine). Med vinhusenes sortimenter af vine fulgte også muligheden for import af lokale spiritustyper som den italienske Grappa og de tyske frugtbrændevine.

 

Nu kigger vi lidt ud igen, og mon ikke et Spansk eller Fransk vinhus eller to snart finder ind i vort sortiment.

 

Men hvorfor navnet "Den Rette Vin"? Jo - Mange mennesker kan godt lide et glas vin men rigtig mange kan dårligt forholde sig til steder, navne, metoder og druer - hvorfor også deres vinvalg nemt bliver tilfældigt eller baseret på gentagelse af tidligere succeser. Ved større begivenheder og fester, hvor der kommer gæster, bliver man nemt usikker på, om man nu har valgt rigtigt - om vinen vil passe til maden, om den kan bruges som velkomstdrink osv. Derfor navnet "Den Rette Vin"! Fortæl mig anledning, hvilken type mad, antal personer og prisleje (plus eventuelle præferencer) - så skal jeg gerne udarbejde et forslag til vine der dækker alt fra velkomstdrink, over for- og hovedret til desserten.

 

Vi har (endnu) ingen butik, så det er via denne hjemmeside, mail og telefon vi kan kontaktes.

 

Det er vort håb, at der i denne webshop's sortiment er noget for enhver - både til hverdag og fest. Vort udvalg er en del større end det, der præsenteres på denne webshop. Skulle der være specielle ønsker eller forespørgsler, så send en mail til mig.

 

 

 

Med venlige vinøse hilsner

 

Jesper Hjort W.-L. Svensson

Direktør & stifter

Den Rette Vin ApS | Munkensvej 11, 9480 Løkken, Danmark | 89 93 60 00 | 

Smileyordningen ikon